En tur til månen

I En tur til månen er Ida og Emil på besøg hos farmor og farfar. Farfar er en rigtig opfinder og er altid med på sjov og ballade. Denne gang har farfar bygget en raket i skuret, og sammen tager de en tur til månen og hjem igen. Da farmor vågner fra sin middagslur, er alt som før.

Historien indeholder 1910 ord.

I En tur til månen introduceres følgende sproglige temaer:

  • Antonymer
  • Fonologisk opmærksomhed
  • Komplekse grafemer
  • Baggrundsviden

I Arbejdsbogen side 72-87 arbejder eleverne med opgaver, der understøtter deres læseforståelse og historiens sproglige arbejde.

Til historien hører tre frilæsningsbøger fra Fri læsning 1 samt kopiark til hver bog:

  • Kan farmor flyve?
  • Farfar kan trylle
  • Farfar på film

Forslag til litteraturarbejde:

  • Miljøbeskrivelse
  • Én historie – to verdener

Sideløbende med at klassen arbejder med En tur til månen, er det en god idé at læse andre historier med børn og deres bedsteforældre.

  • Rødhætte findes på denførstelæsning.dk, trin 0, Ida og Emil på eventyr. Her kan eleverne se, høre og læse eventyret. Desuden kan de blive Rødhætte-professor ved at besvare 10 spørgsmål, og endelig kan de skrive deres egen version af eventyret.

Lad eleverne beskrive forskelle og ligheder mellem bedsteforældrene i de to historier, og lad dem sammenligne historiernes figurer med deres egne bedsteforældre.

Prøv også at arbejde med overgangen fra virkelighed til fantasi. Find de steder i En tur til månen, der markerer start og slut på fantasilegen i farfars have. Vurdér derefter, hvordan fantasi, leg og virkelighed spiller sammen i de øvrige historier i Læsebogen.

Læs selv
Læs Farfar på film fra Fri læsning 1, og diskuter, hvordan overgangen mellem virkelighed og fantasi markeres her.

I målskemaet er udvalgte læse- og opgaveaktiviteter nedbrudt til konkrete læringsmål.