Det store løb the last stand

I Det store løb bygger Emil en sæbekassebil sammen med sin gode ven, Jonas. De skal deltage i en konkurrence, og Ida må ikke være med. Men kan drengene klare sig uden Idas hjælp, eller ville de mon være bedre rustet med Ida på holdet?

Historien indeholder 1610 ord.

I Det store løb introduceres følgende sproglige temaer:

  • Konsonantklynger
  • Sammensatte ord
  • Stumme bogstaver
  • Enderim

I Arbejdsbogen side 48-59 arbejder eleverne med opgaver, der understøtter deres læseforståelse og historiens sproglige arbejde.

Til historien hører tre frilæsningsbøger fra Fri læsning 1 samt kopiark med opgaver til hver bog:

  • Ibs wigwam
  • Den gule ål
  • Ida har lus

Forslag til litteraturarbejde:

  • Fabler
  • Dyrs egenskaber som litterært virkemiddel

Sideløbende med at klassen arbejder med Det store løb, vil det være en god idé at læse litteratur, der bygger på den undertippedes overraskende overlegenhed i forhold til sine konkurrenter.

  • Fablen Haren og skildpadden findes på denførstelæsning.dk trin 1, Ida og Emil knækker koden. Her kan eleverne se, høre og læse fablen. Desuden kan de blive fabel-professor ved at besvare 10 spørgsmål korrekt, og endelig kan de skrive deres egen version af fablen. Læs også gerne andre fabler, og underbyg elevernes viden om denne skønlitterære genres særlige virkemidler. Læs eller se Dyrene i Hakkebakkeskoven af Thorbjørn Egner, og tal om, hvordan dyrenes egenskaber bruges i historien.

Læs selv
Læs Disko i zoo fra Fri læsning 1, og diskuter, hvordan dyrenes egenskaber udnyttes i historien (den smukke zebra, den stolte løve og det triste æsel).

I målskemaet er udvalgte læse- og opgaveaktiviteter nedbrudt til konkrete læringsmål.