røveri the last stand.jpg 900

I Røveri i Ålby Bank møder vi tegneseriefiguren og superhelten Katmand. Emil køber det nye Katmand-blad og falder i staver foran kiosken. Pludselig bliver han vidne til et røveri i Ålby Bank, og sammen med Katmand forsøger han at fange røverne. Eller gør han?

Historien indeholder 1713 ord.

I Røveri i Ålby Bank introduceres følgende sproglige temaer:

  • Beskrivelser
  • Synonymer
  • Direkte tale

I Arbejdsbogen side 60-71 arbejder eleverne med opgaver, der understøtter deres læseforståelse og historiens sproglige arbejde.

Til historien hører tre frilæsningsbøger fra Fri læsning 1 samt kopiark med opgaver til hver bog:

  • Den store diamant
  • Katmand i fængsel
  • Kat-søen

Forslag til litteraturarbejde:

  • Tegneserier
  • Samspil mellem billede og tekst

Sideløbende med at klassen arbejder med Røveri i Ålby Bank, er det en god idé at læse om røvere, helte og heltedrømme, fx:

  • Svendman af Kim Fupz Aakeson.

Katmand er en superhelt, og derfor er det oplagt at arbejde med andre superhelte i animationsfilm og tegneseriehæfter, fx Anders And, Superman, Batman, Spiderman osv. Tal med eleverne om, hvordan tekst og billede spiller sammen i en tegneserie i forhold til i en billedbog, og lad eleverne udforske tegneserieuniverset ved at skabe deres egen superhelt og lave deres egen tegneserie.

LÆS SELV
Læs Kat-søen fra Fri læsning 1, og sammenlign Katmands evner, kræfter og udstyr med styrkerne fra Supermule og andre superhelte.

I målskemaet er udvalgte læse- og opgaveaktiviteter nedbrudt til konkrete læringsmål.