Læringsspil, niveau 1 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 1 (Find forlyd)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at finde forlyden i et ord og vælge det tilhørende bogstav.

Stavning af lydrette ord niveau 1 (2 bogstaver)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette enstavelsesord som ko med Konsonant-Vokal-strukturen KV.

Læsning af lydrette ord niveau 1 (3 bogstaver)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette enstavelsesord som kat med Konsonant-Vokal-strukturen KVK.

Sætningslæsning niveau 1 (Bydeform)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse korte lydrette sætninger i bydeform og med positionsmarkør som Se en myg på en so med sætningsstrukturen ”Se /navneord/ på /navneord/”.

Ordkendskab niveau 1 (Overbegreb)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at udvælge et ord inden for et bestemt overbegreb.

Sprogforståelse niveau 1 (Bøjning)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer om flere elementer i ental og flertal.

I Teater i det fri går Ida rundt og keder sig. Hun plager sin mor om at komme med på Isby Teater, men da det ikke kan lade sig gøre, beslutter hun sig for at lave sit eget teater i haven. Sammen med Emil, Hugo og Nini opfører hun De tre små grise.

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 961 ord.

Efter hvert kapitel indgår et tekstintegreret øvelsesspil.

Teater i det fri indeholder 8 øvelsesspil med fokus på sætningsdannelse og rim:

Suppler gerne elevernes egen læsning af Teater i det fri med en mundtlig fællesaktivitet omkring handlingsforløb. Hvad skete først? Hvad skete så? Hvad skete til sidst?

Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.   Her kan eleverne lave deres egen gengivelse af handlingen. De kan vælge at (lyd)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens handling med begyndelse, midte og slutning.

Læringsspil, niveau 2 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 2 (Indsæt forlyd)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at indsætte det manglende forbogstav, så der dannes et rigtigt ord.

Stavning af lydrette ord niveau 2 (3 bogstaver)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette enstavelsesord som kat med Konsonant-Vokal-strukturen KVK.

Læsning af lydrette ord niveau 2 (4 bogstaver)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette enstavelsesord som smil med Konsonant-Vokal-strukturen KKVK.

Sætningslæsning niveau 2 (Bydeform, position + tillægsord)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse korte lydrette sætninger i bydeform med positionsmarkør og tillægsord som Se en ål på en tyk ko med sætningsstrukturen ”Se /navneord/ på /tillægsord/ /navneord/”.

Ordkendskab niveau 2 (synonym – følelse)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at udvælge et synonym for en bestemt følelse (tillægsord).

Sprogforståelse niveau 2 (Personlige stedord)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer om flere elementer og antal, der beskrives ved hjælp af personlige stedord.

Her er vi præsenterer eleverne for læs-selv-historiernes hovedpersoner, Ida og Emil, deres forældre, Jan og Lone, og de to kæledyr, aben Hugo og kakaduen Nini. De enkelte personer introduceres i hvert deres kapitel og indgår i det tilhørende læsespil efter hvert kapitel.

Historien indeholder 6 kapitler med i alt 369 ord.

Efter hvert kapitel indgår et tekstintegreret øvelsesspil.

Her er vi indeholder 6 øvelsesspil med fokus på tekstforståelse:

Suppler gerne elevernes egen læsning af Her er vi med en mundtlig fællesaktivitet omkring ydre personkarakteristisk. Hvordan ser personerne ud?

Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.   Her kan eleverne lave deres egen beskrivelse af personerne. De kan vælge at (lyd)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør en samlet beskrivelse af de gennemgående personer i læs-selv-universet.

Den lille røde høne er i dialog med læs-selv-historien Her er vi på, fordi personerne fra Isby indgår som forklædte dyr i fortællingen, som hvis Den lille røde høne blev opført på Isby teater.

Læs eller afspil Den lille røde høne flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder.
Lav referatøvelse som en mundtlig aktivitet omkring de basale elementer i en genfortælling (handlingsbroen): Det startede med…, Derefter….., Det sluttede med…
Diskuter tekstens morale – kunne der være en særlig pointe ved, at det er moderen i familien, der spiller den lille røde høne?

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (lyd-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens handling med begyndelse, midte og slutning.

Som en supplerende del af forløbet med Den lille røde høne anbefales, at klassen læser andre fortællinger med gentagelser, fx:

Pandekagen af Asbjørnsen og Moe.

Den grådige kat af Irene Hedlund

Teksterne kan danne udgangspunkt for en samtale om gentagelser som virkemiddel i klassiske fortællinger.

Læringsspil, niveau 3 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 3 (Positionsanalyse: først – sidst)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at afgøre, om en bestemt lyd er først eller sidst i ordet.

Stavning af lydrette ord niveau 3 (4 bogstaver)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette enstavelsesord som smil med Konsonant-Vokal-strukturen KKVK.

Læsning af lydrette ord niveau 3 (4 bogstaver, blødt d)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette enstavelsesord som blod med Konsonant-Vokal-strukturen KKVd.

Sætningslæsning niveau 3 (Spørgende + position)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse korte lydrette spørgsmål med position som Kan du se en gris i en bil? med sætningsstrukturen ”Kan du se /navneord/ /forholdsord/ /navneord/”.

Ordkendskab niveau 3 (Overbegreb – the odd one)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at identificere det ord, der ikke hører hjemme inden for et bestemt overbegreb.

Sprogforståelse niveau 3 (Placering, form, farve)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer om flere elementer, hvis indbyrdes placering beskrives ved hjælp af forholdsord, form og farve.

Her er vi præsenterer eleverne for læs-selv-historiernes hovedpersoner, Ida og Emil, deres forældre, Jan og Lone, og de to kæledyr, aben Hugo og kakaduen Nini. De enkelte personer introduceres i hvert deres kapitel og indgår i det tilhørende læsespil efter hvert kapitel.

Historien indeholder 6 kapitler med i alt 369 ord.

Efter hvert kapitel indgår et tekstintegreret øvelsesspil.

Her er vi indeholder 6 øvelsesspil med fokus på tekstforståelse:

Suppler gerne elevernes egen læsning af Her er vi med en mundtlig fællesaktivitet omkring ydre personkarakteristisk. Hvordan ser personerne ud?

Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.   Her kan eleverne lave deres egen beskrivelse af personerne. De kan vælge at (lyd)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør en samlet beskrivelse af de gennemgående personer i læs-selv-universet.

Ulven og de tre små grise er i dialog med læs-selv-historien Teater i det fri, fordi personerne i læs-selv-historien opfører Ulven og de tre små grise som teaterforestilling i deres hjemmebyggede teater.

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (lyd-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens handling med begyndelse, midte og slutning.

Som en supplerende del af forløbet anbefales, at klassen opfører Ulven og de tre små grise som rollespil og diskuterer, om deres version skal læne sig op ad den klassiske fortælling eller versionen fra Idas have, hvor alle grise overlever.

Læs evt. også andre udgaver af samme fortælling, fx:

De tre dumme svin og den store, tykke pulv.

Sammen kan disse aktiviteter danne udgangspunkt for en samtale om forskelle og ligheder mellem forskellige fremstillinger af samme grundfortælling.

Læringsspil, niveau 4 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 4 (Indsæt slutlyd)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at indsætte det manglende slutbogstav, så der dannes et rigtigt ord.

Stavning af lydrette ord niveau 4 (4 bogstaver, blødt d)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette enstavelsesord som blod med Konsonant-Vokal-strukturen KKVd.

Læsning af lydrette ord niveau 4 (4 bogstaver, vokalisk r)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette enstavelsesord som skur med Konsonant-Vokal-strukturen KKVr.

Sætningslæsning niveau 4 (Spørgende, position + tillægsord)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse korte lydrette spørgsmål med positionsmarkør og tillægsord som Kan du se en sur tyr på en gul stol? med sætningsstrukturen ”Kan du se /tillægsord/ /navneord/ /forholdsord/ /tillægsord/ /navneord/”.

Ordkendskab niveau 4 (Synonym – personlige egenskaber)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at udvælge et synonym for en bestemt måde at være på (tillægsord).

Sprogforståelse niveau 4 (Almen viden)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer og danne de nødvendige følgeslutninger inden for et almen kendt emneområde.

I En sulten rose lader Ida og Emil sig indfange af et computerspil med Nana, der kæmper mod en stor og altødelæggende plante. Sammen går de i gang med at finde en kur mod den sultne rose, men de får brug for Nanas far, hvis de skal klare udfordringen.

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 1150 ord.

Efter hvert kapitel indgår et tekstintegreret øvelsesspil.

En sulten rose indeholder 8 øvelsesspil med fokus på rim og stavelser:

Suppler gerne elevernes egen læsning af En sulten rose med en mundtlig fællesaktivitet omkring overgang mellem fantasi og virkelighed. Hvad skete på Idas værelse? Hvad skete i fantasien? Hvordan blev denne overgang mellem fantasi og virkelighed markeret i historien? (den orange fantasispiral)

Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.   Her kan eleverne arbejde videre med de to handlingsforløb henholdsvis på Idas værelse og i fantasien og lave deres egen gengivelse af handlingen. Eleverne kan vælge at (lyd)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør handlingen med begyndelse, midte og slutning.

Hans og bønnestagen er i dialog med læs-selv-historien En sulten rose, fordi der i begge tekster indgår en kæmpe plante, og fordi handlingen i begge tekster udspiller sig i to forskellige verdener.

Læs eller afspil Hans og bønnestagen flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Eventyret optræder i en ikke-moderniseret udgave, og der vil derfor optræde ord, eleverne ikke har mødt tidligere. Gå på opdagelse efter de særlige ord i teksten (fx stage, sindigt, ranke, huldsaligt, kobberkeddel), og tal om deres betydning.
Sammenlign forskelle og ligheder mellem brugen af kæmpeplanter i En sulten rose og Hans og bønnestagen, og tal om, hvad der sker med planterne i slutningen af de to tekster.

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (lyd-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens handling med begyndelse, midte og slutning.

Som en supplerende del af forløbet anbefales, at klassen læser andre fortællinger, hvor personer bevæger sig ind i en magisk verden: Læs eller se fx:

Fyrtøjet af H. C. Andersen.

Palle alene i verden af Jens Sigsgaard

Historiern kan danne udgangspunkt for en samtale om forskelle og ligheder mellem hovedpersonernes måde at forsvinde ind i anden verden på (magi, indlevelse, drøm).

Læringsspil, niveau 5 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 5 (Positionsanalyse: først – midt – sidst)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at afgøre, om en bestemt lyd er først, sidst eller inde i ordet.

Stavning af lydrette ord niveau 5 (4 bogstaver, vokalisk r)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette enstavelsesord som skur med Konsonant-Vokal-strukturen KKVr.

Læsning af lydrette ord niveau 5 (2 stavelser)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette tostavelsesord som tomat med Konsonant-Vokal-strukturen KVKVK.

Sætningslæsning niveau 5 (2 sætninger)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse 2 korte lydrette sætninger som Min fasan må stå på en stol. Min kanin må få salat. med sætningsstrukturen ”Min /navneord/ må /udsagnsord/ /udsagnsord/ /navneord/”.

Ordkendskab niveau 5 (Overbegreb, detaljer)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at udvælge et ord inden for et bestemt overbegreb ud fra en kombination af detaljer.

Sprogforståelse niveau 5 (Gåder)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer i en gåde og danne de nødvendige følgeslutninger.

I En skæg hule går Ida og Emil i biografen og ser en ny film om Adam og hans far. Adams far får ved et tilfælde adgang til en masse flotte æg og glas. Men kan man bare beholde, hvad man finder, eller tilhører de fine ting nogle andre?

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 1467 ord.

Efter hvert kapitel indgår et tekstintegreret øvelsesspil.

En skæg hule indeholder 8 øvelsesspil med fokus på stavelser og sætningsdannelse:

Suppler gerne elevernes egen læsning af En skæg hule med en mundtlig fællesaktivitet omkring forskelle og ligheder mellem personer. Sammenlign Adam og Adams far. Hvad er ens, og hvad er forskelligt? Arbejd med synsvinkel, og diskuter hvordan fundet af hulen med glas og fine æg opleves af henholdsvis Adam og Adams far?

Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.   Her kan eleverne evt. arbejde videre med synsvinkel ved bevidst at gengive handlingen set gennem én af personernes øjne. Eleverne kan vælge at (lyd)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør handlingen med begyndelse, midte og slutning.

Alibaba og de 40 røvere er i dialog med læs-selv-historien En skæg hule, fordi der i begge tekster indgår en magisk hule, der åbnes ved hjælp af en trylleformular.

Læs eller afspil Alibaba og de 40 røvere flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Eventyret optræder i en ikke-moderniseret udgave, og der vil derfor optræde ord, eleverne ikke har mødt tidligere. Gå på opdagelse efter de særlige ord i teksten (fx nærig, hastværk, gruopvækkende, mulddyr, oliekrukker, forræderi), og tal om deres betydning.

Sammenlign forskelle og ligheder mellem En skæg hule og Alibaba og de 40 røvere. Hvad sker der med kostbarhederne? Hvem er helten i de to fortællinger?

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (lyd-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens handling med begyndelse, midte og slutning.

Som en supplerende del af forløbet anbefales, at klassen læser andre fortællinger med mellemøstligt præg, fx:

Aladdin fra 1001 nats eventyr

Hodja fra Pjort af Ole Lund Kirkegaard

Teksterne kan danne udgangspunkt for en samtale om forskelle og ligheder mellem forskellige fortælletraditioner både med hensyn til persongalleri, vigtige genstande og morale.

Læringsspil, niveau 6 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 6 (Find første bogstavlyd)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at indsætte det manglende bogstav inde i ordet, så der dannes et rigtigt ord.

Stavning af lydrette ord niveau 6 (2 stavelser)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette tostavelsesord som tomat med Konsonant-Vokal-strukturen KVKVK.

Læsning af lydrette ord niveau 6 (2 stavelser, svagtryks-e)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette tostavelsesord som hale med Konsonant-Vokal-strukturen KVKe.

Sætningslæsning niveau 5 (2 sætninger + tillægsord)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse 2 korte lydrette sætninger med tillægsord som Min ko har en gul kyse. Min løve har en stor måne i sit øre. med sætningsstrukturen ”Min /tillægsord/ /navneord/ har /tillægsord/ /navneord/”.

Ordkendskab niveau 6 (Synonym – handling)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at finde det rigtige synonym for en bestemt handling (udsagnsord).

Sprogforståelse niveau 6 (Rækkefølge, placering)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer om placering af elementer i en bestemt rækkefølge.

I Ida og lille Elo opdager Ida pludselig en elefant i haven. Jan og Lone vil ikke lade Ida beholde elefanten, men hvad gør man med en elefant, som ingen tilsyneladende vil have?

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 1518 ord.

Efter hvert kapitel indgår et tekstintegreret øvelsesspil.

Ida og lille Elo indeholder 8 øvelsesspil med fokus på blødt d og semantik:

Suppler gerne elevernes egen læsning af Ida og lille Elo med en mundtlig fællesaktivitet omkring fakta og fiktion. Hvad er realistisk i historien om Ida og lille Elo, og hvad kan kun foregå i fiktion?

Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.   Her kan eleverne evt. arbejde videre med forskellen mellem fiktion og fakta. Eleverne kan vælge at (lyd)skrive til ét eller billeder, hvor de gør rede for de fakta, de får oplyst om elefanten, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør handlingen i fortællingen med begyndelse, midte og slutning.

Hvordan elefanten fik sin lange snabel er i dialog med læs-selv-historien Ida og Lille Elo, fordi der i begge tekster indgår en række faktuelle og fiktive beskrivelser om elefanter.

Læs eller afspil Hvordan elefanten fik sin lange snabel flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Fablen er sprogligt krævende, og der vil optræde ord og formuleringer, som eleverne ikke har mødt tidligere, men som er sjove at udtale. Gå på opdagelse efter de særlige vendinger i teksten (fx Den var den fuld af umættelig nysgerrighed, Kom her hen og få smæk, den store, grågrønne grumsede Limpopo flod, hvor febertræerne gror tæt., en dobbeltfarvet klippe-kvælerslange). Sammenhold Ida og lille Elo med Hvordan elefanten fik sin lange snabel. Hvilke fakta får man ved at læse de to historier? Hvilke af elefantens egenskaber udnyttes i de to fiktive tekster om elefanten?

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til fablens handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (lyd-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens handling med begyndelse, midte og slutning.

Som en supplerende del af forløbet anbefales, at klassen læser faktabøger om elefanter, fx:

Kapitlet om elefanter i Dyrenes kæmper af Bent Jørgensen.

Teksterne kan danne udgangspunkt for en samtale om forskelle og ligheder mellem læseformål, når man læser fakta og fiktion.

Læringsspil, niveau 7 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 7 (Positionsanalyse: først + midt + sidst)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at indsætte de rigtige lyde på alle positioner i et 3-bogstavsord (først, inde i og sidst).

Stavning af lydrette ord niveau 7 (2 stavelser, svagtryks-e)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette tostavelsesord som hale med Konsonant-Vokal-strukturen KVKe.

Læsning af lydrette ord niveau 7 (2 stavelser, blødt d + svagtryks-e)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette tostavelsesord som møde med Konsonant-Vokal-strukturen KVde.

Sætningslæsning niveau 7 (3 sætninger)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse 3 korte lydrette sætninger som Min tyr er lille. Min tyr kan male. Min tyr har en rød pude. med sætningsstrukturen ”Min /navneord/ har /tillægsord/ /navneord/”.

Ordkendskab niveau 7 (Overbegreb, detalje, the odd one)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at finde det ord, der ikke hører hjemme inden for et bestemt scenarie.

Sprogforståelse niveau 1 (Tid)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer om placering inden for en bestemt tidsangivelse.

I Ibs fly skal Ib til konkurrence med et pedalfly, han selv skal bygge.
Ib er god til at bygge, men han er ikke så god til at holde orden, så Ida må hjælpe ham med at finde sine ting. Da Ib slår sin fod, må en anden overtage flyet, men kan Ida eller Emil hente sejren hjem?

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 1800 ord.

Efter hvert kapitel indgår et tekstintegreret øvelsesspil.

Ibs fly indeholder 8 øvelsesspil med fokus på forlyd-rimdel og sammensatte ord:

Suppler gerne elevernes egen læsning af Ibs fly med en mundtlig fællesaktivitet omkring rollefordelingen mellem Ib, Ida og Emil.

Find 5 tillægsord, der beskriver den enkelte person i historien.

Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.   Her kan eleverne gå i dybden med personernes karaktertræk eller arbejde videre med at beskrive forløbet ud fra en særlig synsvinkel. Eleverne kan vælge at (lyd)skrive til ét eller billeder, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens begyndelse, midte og slutning.

Haren og skildpadden er i dialog med læs-selv-historien Ibs fly, fordi begge historier handler om den undertippedes sejr.

Læs eller afspil Haren og skildpadden flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Haren og skildpadden kan som en klassisk fabel danne udgangspunkt for arbejdet med fabeltræk. For yderligere inspiration – se her.

Sammenhold Ibs fly med Haren og skildpadden. Hvem forventes at vinde, og hvorfor ender sejren med at gå til en anden? Hvad er moralen i disse historier?

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (lyd-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens handling med begyndelse, midte og slutning.

Som en supplerende del af forløbet anbefales, at klassen læser flere historier med dyr, der opfører sig som mennesker, fx:

Axel elsker biler af Marianne Iben Hansen.

Teksterne kan danne udgangspunkt for en samtale om, hvad moralen er i de forskellige historier, og hvordan historierne udnytter og forstørrer de forskellige dyrs naturlige egenskaber.

Læringsspil, niveau 8 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 8 (Indsæt rimdel)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at indsætte den manglende rimdel, så der dannes et rigtigt ord.

Stavning af lydrette ord niveau 8 (2 stavelser, blødt d + svagtryks-e)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette tostavelsesord som møde med Konsonant-Vokal-strukturen KVde.

Læsning af lydrette ord niveau 8 (2 stavelser, konsonantforbindelser)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette tostavelsesord som taske med Konsonant-Vokal-strukturen KVKKe.

Sætningslæsning niveau 8 (3 sætninger, forholdsord)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse 3 korte lydrette sætninger som Min frø kan bade i en stor skål. Min frø har gule sole på sit bælte. Min frø har rød hætte på. med sætningsstrukturen ”Min /navneord/ har /tillægsord/ /navneord/ /forholdsord//navneord/”.

Ordkendskab niveau 8 (Synonym – farve, størrelse)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at finde det rigtige synonym for en bestemt farve eller størrelse (tillægsord).

Sprogforståelse niveau 8 (Størrelsesforhold)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer om størrelsesforhold på personerne og deres tøj.

I Kat-bilen falder Emil ned og slår hovedet. I næste øjeblik vågner han op i Katmands hule. Katmands bil er gået i stykker og sendes til reparation, men på værkstedet forsvinder der stadig flere dele fra Katbilen. Emil og Katmand må sætte en stopper for de lumske røvere.

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 2159 ord.

Efter hvert kapitel indgår et tekstintegreret øvelsesspil.

Kat-bilen indeholder 8 øvelsesspil med fokus på forlyd-rimdel og sammensatte ord:

Suppler gerne elevernes egen læsning af Kat-bilen med en mundtlig fællesaktivitet omkring overgang mellem fantasi og virkelighed. Hvad skete i Emils have, og hvad skete i fantasien? Hvad udløste denne forandring, og hvordan blev overgangen mellem virkelighed og fantasi markeret i teksten? Hvilke andre historier i materialet har en tydelig overgang mellem fantasi og virkelighed?

Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.   Her kan eleverne arbejde videre med de to handlingsforløb henholdsvis i Emils have og i Emils fantasi og lave deres egen gengivelse af handlingen. Eleverne kan vælge at (lyd)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør handlingen med begyndelse, midte og slutning.

Skrædder Ras er i dialog med læs-selv-historien Kat-bilen, fordi der i begge historier indgår hovedpersoner, der bliver snydt, og ting, der forsvinder.

Læs eller afspil Skrædder Ras flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Skrædder Ras vil sikkert være ukendt for de fleste elever, og derfor kan klassen med fordel arbejde med repetition af klassiske eventyrtræk, herunder gentagelse som stilistisk virkemiddel.
Sammenhold Kat-bilen med Skrædder Ras. Hvem snyder hvem i de to historier? Hvordan reagerer personerne i de to historier på det bedrag, de er udsat for? Hvilken betydning får det for de to historiers slutning?

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (lyd-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens handling med begyndelse, midte og slutning.

Som en supplerende del af forløbet anbefales, at klassen læser flere historier uden lykkelig slutning, fx:

Konen med æggene af H. C. Andersen

Mogens og Mahdi – Flaskepant af Kim Fupz Aakeson og Rasmus Bregnhøi

Teksterne kan danne udgangspunkt for en samtale om, elementerne i en klassisk fortælling med ro i starten –uro i midten –ro til sidst. Diskuter hvilken betydning det har for læseoplevelsen, når denne opbygning brydes, og man ikke får en lykkelig slutning.

Læringsspil, niveau 9 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 9 (Positionsanalyse: alle lyde)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at indsætte de rigtige lyde på alle positioner i et ord på mere end 3 lyde.

Stavning af lydrette ord niveau 9 (2 stavelser, konsonantforbindelser)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette tostavelsesord som taske med Konsonant-Vokal-strukturen KVKKe.

Læsning af lydrette ord niveau 9 (2 stavelser konsonantklynge forlyd)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette tostavelsesord som bluse med Konsonant-Vokal-strukturen KKVKe.

Sætningslæsning niveau 9 (4 sætninger)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse 4 korte lydrette sætninger som Min gris har en rød kjole på. Min gris kan køre bil. Min gris har en stor hat. Min gris kan lide is. med sætningsstrukturen ”Min /navneord/ har /tillægsord/ /navneord/”.

Ordkendskab niveau 9 (Overbegreb – eksempler)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at udvælge et ord inden for et bestemt overbegreb ud fra en kombination af forskellige eksempler.

Sprogforståelse niveau 9 (Viden om verden)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer med deres egen viden om verden og danne de nødvendige følgeslutninger.

I Find farmor bliver Emil og Ida vækket af farfar, som vil have dem med på jagt efter farmor. Ida og Emil er med på legen, og sammen gennemsøger de universer fra de tidligere læs-selv-historier, hvor de udspørger historiefigurerne og finder frem til farmors skjulested. Dagen får en festlig afslutning med cirkus i haven. – Men hvem er den skæggede dame?

Historien indeholder 8 kapitler med i alt 2212 ord.

Efter hvert kapitel indgår et tekstintegreret øvelsesspil.

Find farmor indeholder 8 øvelsesspil med fokus på repetition af arbejdet med tekstforståelse, sætningsdannelse, stavelser og forlyd-rimdel.

Brug denne viden i elevernes selvstændige arbejde i skriveværkstedet.   Her kan eleverne arbejde videre med at lave en detaljeret gengivelse af handlingen. Eleverne kan vælge at (lyd)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør handlingen med begyndelse, midte og slutning.

Den standhaftige tinsoldat er i dialog med læs-selv-historien Find farmor, fordi der i begge historier indgår ting, der bliver levende.

Læs eller afspil Den standhaftige tinsoldat flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder.

Eventyret optræder i en ikke-moderniseret udgave, og der vil derfor optræde ord, eleverne ikke har mødt tidligere. Gå på opdagelse efter de særlige ord i teksten (fx standhaftig, tinsoldat, snustobaksdåse, paillet, kakkelovn), og tal om deres betydning. Sammenlign forskelle og ligheder mellem Find farmor og Den standhaftige tinsoldat. Hvilken type af figurer vækkes til live? Hvordan vækkes figurerne til live i de to historier? Kender I andre historier om ting, der vækkes til live?

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (lyd-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens handling med begyndelse, midte og slutning.

Som en supplerende del af forløbet anbefales, at klassen ser dukkefilmen Den standhaftige tinsoldat, som findes på Filmcentralen.

Dukkefilmen kan danne udgangspunkt for en samtale om de forskellige udgaver af eventyret med henblik på ligheder og forskelle. Hvilken betydning har de to medier for historien?

Ønsker man at arbejde mere i dybden med dukkefilmen, kan et undervisningsmateriale hentes.

Læringsspil, niveau 10 indeholder 6 aktiviteter med udgangspunkt i hver person fra Isby-universet. De digitale læringsspil arbejder med følgende fagelementer:

Lydanalyse/-syntese niveau 10 (Indsæt konsonantklynge i forlyd)
Eleverne udvikler deres bogstav-/lydkendskab ved at indsætte den manglende konsonantklynge i forlyd, så der dannes et rigtigt ord.

Stavning af lydrette ord niv. 10 (2 stavelser, konsonantklynge forlyd)
Eleverne udvikler deres lydstavning ved at stave lydrette tostavelsesord som bluse med Konsonant-Vokal-strukturen KKVKe.

Læsning af lydrette ord niveau 10 (flerstavelsesord)
Eleverne udvikler deres lydering ved at læse lydrette flerstavelsesord med og uden konsonantklynger som plakat, finale og mikrofon med varieret Konsonant-Vokal-struktur.

Sætningslæsning niveau 10 (4 sætninger, forholdsord)
Eleverne udvikler deres læsefærdighed ved at læse 4 korte lydrette sætninger som Min krokodille har lys på sin kimono. Min krokodille har en stor medalje. Min krokodille har en taske på sin hale. Min krokodille har får på sin hue. med sætningsstrukturen ”Min /navneord/ har /navneord/ /forholdsord/ /navneord/”.

Ordkendskab niveau 10 (Synonym – navneord)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at finde det rigtige synonym for et bestemt ting (navneord).

Sprogforståelse niveau 10 (Gåder – homonymer)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer i en gåde og danne de nødvendige følgeslutninger for at finde et ord med samme udtale, men med en anden betydning (homonym).

Ida og Emil knækker kode afsluttet med en Alfabet-kode.
Hvert tal dækker over bogstavet med netop denne plads i alfabetet.
Hver af de 10 kodesætninger refererer tilbage til læseværkstederne i de ti søjler.

Lad eleverne gennemskue de 10 kodesætninger, og lad dem huske tilbage på de forskellige historier. På den måde fungerer kodesætningerne som en slags tidsrejse gennem hele årets aktiviteter.

Lad eleverne sammenligne Alfabet-kode med Alfabet-Rap.
Sammenligningen kan danne udgangspunkt for en samtale om forskelle og ligheder mellem aktiviteternes fokus på forskellige aspekter af læseindlæringen. Begge aktiviteter arbejder med alfabetisk rækkefølge, men hvor Alfabet-Rap fokuserer på bogstavernes lyd og lytteaktiviteter, så fokuserer Alfabet-kode på læsning og stavning.

Som en supplerende del af det afsluttende forløb med Alfabet-kode anbefales, at eleverne laver deres egne breve i kodeskrift.