Årsplan 0. klasse

Skoleåret 2018/2019

Årsplanen til denførstelæsning.dk, Ida og Emil på eventyr er blevet til på baggrund af kompetenceområdet Sprog i Undervisningsministeriets Færdigheds- og vidensmål for Børnehaveklassen.

Det vil være forskelligt fra klasse til klasse, hvor lang tid der arbejdes med de enkelte forløb, så derfor skal årsplanen opfattes som vejledende. Årsplanen tager desuden højde for, at skoleåret rummer en lang række andre aktiviteter, som den enkelte lærer selv lægger ind i sin årsplan. Det gælder særligt den første tid i børnehaveklassen, hvor eleverne skal vænne sig til at gå i skole – derfor begynder årsplanen først i september.

denførstelæsning.dk er en selvstændig del af grundsystemet Den første læsning, hvor eleverne lærer at læse og skrive på et sikkert lydligt grundlag. Systemet består af en række materialer, herunder denførstelæsning.dk. Det er muligt at arbejde med denførstelæsning.dk, Ida og Emil på eventyr som isoleret materiale, men vi anbefaler, at man sideløbende arbejder med På vej til den første læsning, Vejledning samt engangshæfterne På vej til den første læsning, Arbejdshæfte og Den første læsning, Lyd og bogstav. Disse materialer styrker elevernes færdigheder i at sætte lyd på de enkelte bogstaver og i at høre, hvilke lyde der indgår i de enkelte ord. Er der brug for lydret læsestof og yderligere lydtræning, kan Den første læsning, Lydret FRI Læsning Læsekasse og Kopiark benyttes som et naturligt supplement. Tilsammen giver de analoge og de digitale materialer således eleverne et sikkert sprogligt fundament for den allerførste læsning.

Find På vej til den første læsning – Vejledning her.
Find På vej til den første læsning – Arbejdshæfte her.
Find Den første læsning – Lyd og bogstav her.
Find Den første læsning – Lydret FRI læsning, sampak her.

Ida og Emil på eventyr er bygget op omkring 6 kendte eventyr og 36 forskellige læringsspil, der tager udgangspunkt i forskellige scener fra eventyrene. Årsplanen er delt i 2 typer af aktiviteter. Det anbefales, at der først arbejdes i fællesskab med det enkelte eventyr i eventyrværkstedet. Her vil eleverne møde eventyrgenren flere gange og opbygge et kendskab til eventyrs særlige kendetegn, fx opbygningen med begyndelse, midte og slutning; gode og onde eventyrfigurer, eventyrtallet 3 osv.

Eventyrværksted
I eventyrværkstedet indgår følgende eventyr med tilhørende forståelse- og fortælleaktiviteter:

De tre Bukke Bruse
Rødhætte
Hans og Grete
Snehvide
Klods-hans
Guldlok og de 3 bjørne

Eventyrværkstedet består af tre hovedelementer, et eventyr, en eventyrquiz og et skriveværksted. Først skal eleverne lytte til eventyr og herigennem lære genren eventyr at kende. Herefter skal eleverne i eventyrquizzen rette fokus mod eventyrets handlingsforløb og genretræk samt på særlige ord og vendinger i de enkelte eventyr.

I skriveværkstedet kan eleverne (børne-)skrive deres egne historier ud fra kendskabet til de enkelte eventyr. De kan vælge at skrive til ét billede, eller de kan vælge at lave en bog, hvor de skriver til flere billeder. Målet med værkstedet er, at eleverne gennem arbejdet med de 6 eventyr opbygger kendskab til og forståelse for eventyrets særlige genretræk og bliver bevidste om opbygningen. Der arbejdes med en bevidstgørelse af, at eventyr findes i mange udgaver, og at det, eleverne møder her, er den originale udgave – og derfor bliver de også præsenteret for ord og moraler, de måske ikke har mødt tidligere.

Målet med eventyrværkstedet er, at eleverne lærer at forstå og genkende eventyrets særlige genretræk og den karakteristiske opbygning i forhold til begyndelse, midte og slutning.

Til hvert eventyr arbejdes med tre overordrende aktiviteter: Lyt, Forstå og Fortæl. Eventyrerne er indtalt, så eleverne kan lytte til historien, så mange gange de vil. Klassen lytter først til eventyret i fællesskab og taler om handlingsforløb, illustrationer, persongalleri og morale. Efter klassens fælles eventyrsamtale arbejder eleverne selvstændigt med deres forståelse af historien og bliver eventyrprofessorer ved at besvare spørgsmål om forskellige aspekter af historien. Desuden arbejder eleverne med deres selvstændige formidling af teksten i skriveværkstedet, hvor de udvælger billeder og med udgangspunkt i billedstøtten gengiver historiens handling mundtligt eller skriftligt ved hjælp af børneskrivning.

Derefter anbefales det, at eleverne arbejder på egen hånd med de 6 tilhørende læringsspil i de digitale sprogværksteder. Disse værksteder understøtter elevernes sproglige bevidsthed i eventyrrelaterede sprogværksteder, der arbejder med samme færdighedsområder til alle eventyr på stadigt mere avancerede niveauer.

De digitale sprogværksteder omfatter følgende færdighedsområder:

  • Bogstavskendskab
  • Fonologisk opmærksomhed
  • Fonologisk analyse
  • Fonologisk syntese
  • Ordkendskab
  • Sprogforståelse

Bogstavkendskab
I dette sprogværksted udbygger eleverne deres bogstavkendskab i 6 forskellige læringsspil:

Eventyrscene Niveau Aktivitet
De tre Bukke Bruse 1 Stort og lille bogstav
Rødhætte 2 Skriv bogstaver
Hans og Grete 3 Alfabetisering
Snehvide 4 Fra bogstavnavn til grafem
Klods-Hans 5 Fra grafem til bogstavnavn
Guldlok 6 Funktionelt bogstavkendskab (grafem à ord)

Målet er at give eleverne et sikkert kendskab til bogstaverne i alfabetet. Eleverne lærer i forløbet bogstaverne at kende. De lærer således at genkende de enkelte bogstavers form, navn og placering i alfabetet samt at finde begyndelsesbogstav for ord.

Fonologisk opmærksomhed
I dette sprogværksted udbygger eleverne deres fonologiske opmærksomhed i 6 forskellige læringsspil:

Eventyrscene Niveau Aktivitet
De tre Bukke Bruse 1 Rim
Rødhætte 2 Skelne lyde
Hans og Grete 3 Identificere vokallyde
Snehvide 4 Identificere konsonantlyde
Klods-Hans 5 Fra lyd til grafem
Guldlok 6 Funktionelt bogstavkendskab (ordàgrafem)

Målet er at give eleverne en opmærksomhed på sprogets lydside og et funktionelt bogstavkendskab, hvor de kan koble bogstaver og de tilhørende lyde. Derfor arbejdes med sprogets lydside – først med rimord og efterfølgende med enkeltlyde, der afslutningsvis kobles til bogstaver.

Lydanalyse
I dette sprogværksted udbygger eleverne deres lydlige analysefærdigheder i 6 forskellige læringspil:

Eventyrscene Niveau Aktivitet
De tre Bukke Bruse 1 Tæl stavelser
Rødhætte 2  Har ordet samme forlyd?
Hans og Grete 3  Find ord med forkert forlyd
Snehvide 4  Find ord med samme forlyd
Klods-Hans 5  Find forlyden
Guldlok 6  Stav lydrette ord

Målet er at give eleverne analysefærdigheder, så de kan stave lydrette ord. For at opnå en sikker lydlig analyse, arbejder eleverne med at opdele ord i stadig mindre dele, dvs. først i stavelser og derefter i enkeltlyde, som så kobles til de rigtige bogstaver, så eleven kan skrive ord på lydligt grundlag.

Lydsyntese
I dette sprogværksted udbygger eleverne deres lydlige syntesefærdigheder i 6 forskellige læringsspil:

Eventyrscene Niveau Aktivitet
De tre Bukke Bruse 1 Syntese af stavelser
Rødhætte 2 Sæt stavelser sammen til ord
Hans og Grete 3 Forlyd + ord
Snehvide 4 Forlyd + rimdel
Klods-Hans 5 Syntese af enkeltlyde
Guldlok 6 Læsning af korte lydrette ord

Målet er at give eleverne syntesefærdigheder, så de kan læse lydrette ord. Derfor arbejdes med at lave syntese af indledningsvis stavelser og efterfølgende enkeltlyde. Til slut i forløbet kobles bogstaver på enkeltlydene.

Ordkendskab
I dette sprogværksted udbygger eleverne deres kendskab til ordkendskab i 6 forskellige læringsspil med fokus på sammensatte ord:

Eventyrscene Niveau Aktivitet
De tre Bukke Bruse 1 Sammensatte ords betydning
Rødhætte 2 Morfologisk syntese
Hans og Grete 3 Morfologisk analyse
Snehvide 4 Find startmorfem
Klods-Hans 5 Find slutmorfem
Guldlok 6 Lav sammensatte ord

Målet er at give eleverne kendskab til sammensatte ords opbygning og betydning med henblik på øget ordforståelse, men også senere hen på læsning og stavning af disse ord. Derfor arbejdes med at lave morfologisk analyse og syntese af rodmorfemer,  med at identificere morfemer i sammensatte ord og endelig med selv at konstruere sammensatte ord.

Sprogforståelse
I dette sprogværksted udbygger eleverne deres sprogforståelse i 6 forskellige læringsspil. I forløbet er der fokus på følgende faglige elementer:

Eventyrscene Niveau Aktivitet
De tre Bukke Bruse 1 Kombiner oplysninger
Rødhætte 2 Tillægsord (størrelse, farve, form)
Hans og Grete 3 Forstå mellem linjerne
Snehvide 4 Forholdsord
Klods-Hans 5 Kombiner og forstå mellem linjerne
Guldlok 6 Rækkefølge og størrelse

Målet er at forbedre elevernes sprogforståelse i såvel talt som skrevet sprog. Derfor arbejdes med forståelse af tillægsords og forholdsords funktion i beskrivelser, hvor en række informationer skal kombineres og danne grundlag for en samlet forståelse. Forløbet indeholder også aktiviteter, hvor elevernes evne til at drage følgeslutninger udfordres.

Eventyrværksted De tre Bukke Bruse

Fx uge

36-37

Eventyrværksted De tre Bukke Bruse
Eventyret optræder i en ikke-moderniseret udgave, og der vil derfor optræde ord, eleverne ikke har mødt tidligere. Der er vigtigt at tale om de særlige ord i teksten (fx bukke, sæteren, fæl, tin, mælet), inden man arbejder videre med eventyret.

Læs eller afspil De tre Bukke Bruse flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Suppler gerne med rollespil, hvor eleverne påtager sig rollen som hhv. fortæller, trold, den yngste, den mellemste og den ældste Bukke Bruse.

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (børne-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens begyndelse, midte og slutning. Det er vigtigt, at eleverne her får mulighed for at skrive løs på det niveau, de hver især befinder sig på.

Som en del af forløbet anbefaler vi, at klassen sammen læser en af følgende billedbøger:

De tre Bukke Bruse af Birde Poulsen.

De tre Bukke Bruse i badeland af Bjørn F. Rørvik og Gry Moursund.

Bøgerne kan danne udgangspunkt for en samtale om forskellige udgaver eller gendigtninger af samme eventyr med henblik på forskelle og ligheder i handlingsforløb og morale.

Sprogværksteder til De tre Bukke Bruse

Fx uge

38-39

Til De tre Bukke Bruse hører 6 læringsspil med forskellige scener fra eventyret. I de digitale sprogværksteder til De tre Bukke Bruse arbejdes der med følgende fagelementer:

Bogstavkendskab niveau 1 (Find samme bogstav)
Eleverne udvikler deres bogstavkendskab ved at matche den store og den lille udgave af de enkelte bogstaver.

Fonologisk opmærksomhed niveau 1 (Rim)
Eleverne udvikler deres kendskab til rim ved at finde rimpar ud fra henholdsvis lyd og billede.

Fonologisk analyse niveau 1 (Del et ord i stavelser)
Eleverne udvikler deres segmenteringsfærdighed ved at identificere antallet af stavelser i et ord.

Fonologisk syntese niveau 1 (Sæt stavelser sammen til ord)
Eleverne udvikler deres syntesefærdighed ved at sætte stavelser sammen til et ord.

Ordkendskab niveau 1 (Find ordet)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at identificere sammensatte ord.

Sprogforståelse niveau 1 (Løs en dyregåde)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere flere informationer for at finde frem til den rigtige løsning.

Eventyrværksted Rødhætte

Fx uge

40-41

Eventyrværksted Rødhætte
Eventyret optræder i en ikke-moderniseret udgave, og der vil derfor optræde ord, de ikke har mødt tidligere. Det er vigtigt at tale om de særlige ord i teksten (fx fløjl, lækkerbisken, listig, klinken, synder), inden man arbejder videre med eventyret.

Læs eller afspil Rødhætte flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Suppler gerne med en sproglig aktivitet, fx med udgangspunkt i Rødhættes ikoniske spørgsmål til ulven:

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (børne-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens begyndelse, midte og slutning. Det er vigtigt, at eleverne her får mulighed for at skrive løs på det niveau, de hver især befinder sig på.

Som en del af forløbet anbefaler vi, at klassen sammen arbejder med andre versioner af historien om Rødhætte, fx :

Rødhætte fra Bedtime Stories Collection.

Rødhætte af Brødrene Grimm, illustreret af Kirsten Raagård.

Historierne kan danne udgangspunkt for en samtale om forskellige visuelle gengivelser af samme eventyr med henblik på forskelle og ligheder mellem illustratorers måde at fremstille personerne på.

Sprogværksteder til Rødhætte

Fx uge

43-44

Til Rødhætte hører 6 læringsspil med forskellige scener fra eventyret. I de digitale sprogværksteder til Rødhætte arbejdes der med følgende fagelementer:

Bogstavkendskab niveau 2 (Skriv bogstaver efter forlæg)
Eleverne arbejder med deres håndskrivning ved at skrive de små bogstaver efter forlæg på skærmen.

Fonologisk opmærksomhed niveau 2 (Find samme lyd)
Eleverne udvikler deres opmærksomhed på enkeltlyde ved at genkende to identiske enkeltlyde.

Fonologisk analyse niveau 2 (Find samme forlyd)
Eleverne udvikler deres segmenteringsfærdighed ved at afgøre, om to ord har samme forlyd.

Fonologisk syntese niveau 2 (Sæt stavelser sammen til ord)
Eleverne udvikler deres analyse- og syntesefærdighed ved at segmentere et ord i stavelser og placere ordets stavelser i den rigtige rækkefølge.

Ordkendskab niveau 2 (Sæt ord sammen til et nyt ord)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at sætte to ord sammen til et nyt sammensat ord.

Sprogforståelse niveau 2 (Størrelse, farve og form)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere flere informationer (størrelse, farve og farve) for at finde frem til den rigtige løsning.

Eventyrværksted Hans og Grete

Fx uge

44-46

Eventyrværksted Hans og Grete
Eventyret optræder i en ikke-moderniseret udgave, og der vil derfor optræde ord, de ikke har mødt tidligere. Derfor er det vigtigt at tale om de særlige ord i teksten (fx brændehugger, nar, ligkister, stumper, hæslig), inden man arbejder videre med eventyret.

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (børne-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens begyndelse, midte og slutning. Det er vigtigt, at eleverne her får mulighed for at skrive løs på det niveau, de hver især befinder sig på.

Som en del af forløbet anbefaler vi, at klassen sammen læser andre versioner af samme eventyr, fx:

Hans og Grete af Brødrene Grimm illustreret af Christian Højgaard.

Dette kan danne udgangspunkt for en samtale om forskellige udgaver af samme eventyr med henblik på forskelle og ligheder mellem illustratorers måde at skabe sjov og/eller uhyggelig stemning på, og lad eleverne vælge det sjoveste og det mest uhyggelige billede.

Sprogværksteder til Hans og Grete

Fx uge

47-48

Til Hans og Grete hører 6 læringsspil med forskellige scener fra eventyret. I de digitale sprogværksteder til Hans og Grete arbejdes der med følgende fagelementer:

Bogstavkendskab niveau 3 (Alfabetisering)
Eleverne udvikler deres bogstavkendskab ved at sætte bogstaverne i alfabetisk orden.

Fonologisk opmærksomhed niveau 3 (Find ord med bestemt vokallyd)
Eleverne udvikler deres opmærksomhed på enkeltlyde ved at finde ord med en bestemt vokallyd.

Fonologisk analyse niveau 3 (Find ’the odd one’)
Eleverne udvikler deres segmenteringsfærdighed ved at afgøre, hvilket af de fire ord der starter med en anden lyd end de andre.

Fonologisk syntese niveau 3 (Sæt forlyd og rimdel sammen)
Eleverne udvikler deres syntesefærdighed ved at sætte forlyd og rimdel sammen til et ord.

Ordkendskab niveau 3 (Opdel sammensatte ord)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at segmentere et sammensat ord i orddele og placere de to orddele i den rigtige rækkefølge.

Sprogforståelse niveau 3 (Lyt til historien)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at lytte til små historier og drage de nødvendige følgeslutninger for at finde det rigtige billede.

Eventyrværksted Snehvide

Fx uge

2-3

Eventyrværksted Rødhætte
Eventyret optræder i en ikke-moderniseret udgave, og der vil derfor optræde ord, de ikke har mødt tidligere. Derfor er det vigtigt at tale om de særlige ord i teksten (fx stedmoder, dværge, snøreliv, ibenholt, rødglødende), inden man arbejder videre med eventyret.

Læs eller afspil Snehvide flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Suppler gerne med samtale omkring eventyrpersonernes egenskaber. Tal om ”Den onde stedmoder” som eventyrfigur og lad eleverne finde andre eventyr, hvor denne figur indgår.

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (børne-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens begyndelse, midte og slutning. Det er vigtigt, at eleverne her får mulighed for at skrive løs på det niveau, de hver især befinder sig på.

Som en del af forløbet anbefaler vi, at klassen stifter bekendtskab med andre versioner af samme eventyr, fx:

Disneys filmklassiker Snehvide og de syv små dværge.

Dette kan danne udgangspunkt for en samtale om forskellige udgaver af samme eventyr med henblik på forskelle og ligheder mellem de klassiske eventyr og animerede filmudgaver.

Sprogværksteder til Snehvide

Fx uge

4-5

Til Snehvide hører 6 læringsspil med forskellige scener fra eventyret. I de digitale sprogværksteder til Snehvide arbejdes der med følgende fagelementer:

 Bogstavkendskab niveau 4 (Find bogstavet og skriv det)
Eleverne udvikler deres bogstavkendskab ved først at finde et bestemt bogstav på tastaturet og derefter at skrive bogstavet efter forlæg på skærmen.

Fonologisk opmærksomhed niveau 4 (Find konsonant i forlyd)
Eleverne udvikler deres opmærksomhed på enkeltlyde ved at finde ord, der begynder med en bestemt konsonantlyd.

Fonologisk analyse niveau 4 (Find ord med samme forlyd)
Eleverne udvikler deres segmenteringsfærdighed ved at matche ord og billede med samme forlyd.

Fonologisk syntese niveau 4 (Sæt forlyd og rimdel sammen)
Eleverne udvikler deres syntesefærdighed ved at lytte til et ord, der er opdelt i forlyd og rimdel, og sætte de to lyddele sammen til et ord.

Ordkendskab niveau 4 (Find ord med bestemt startmorfem)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at finde et sammensat ord, der begynder med en bestemt rodmorfem.

Sprogforståelse niveau 4 (Forholdsord)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at kombinere informationer om genstandes indbyrdes placering for at finde frem til den rigtige løsning.

Eventyrværksted Klods-Hans

Fx uge

9-10

Eventyrværksted Klods-Hans
Eventyret optræder i en ikke-moderniseret udgave, og der vil derfor optræde ord, de ikke har mødt tidligere. Derfor er det vigtigt at tale om de særlige ord i teksten (fx leksikon, oldermand, stadstøjet, kakkelovn, hanekyllinger), inden man arbejder videre med eventyret.

Læs eller afspil Klods-Hans flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Suppler gerne med mundtlig samtale om eventyrtallet 3, og lad eleverne finde eksempler på, hvordan tallet 3 indgår i eventyret om Klods-Hans ( 3 brødre, 3 ting, 3 oldermænd).

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (børne-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens begyndelse, midte og slutning. Det er vigtigt, at eleverne her får mulighed for at skrive løs på det niveau, de hver især befinder sig på.

Som en del af forløbet anbefaler vi, at klassen arbejder med andre versioner af samme eventyr, fx:

Klods Hans – H.C. Andersen som dukkefilm.

Find filmen på Filmcentralen.

Filmen kan danne udgangspunkt for en samtale om forskellige udgaver af samme eventyr med henblik på forskelle og ligheder mellem historien fortalt på forskellige medier. Ønsker man at arbejde mere i dybden med dukkefilmen, kan et undervisningsmateriale hentes her.

Sprogværksteder til Klods-Hans

Fx uge

11-12

Til Klods-Hans hører 6 læringsspil med forskellige scener fra eventyret. I de digitale sprogværksteder til Klods-Hans arbejdes der med følgende fagelementer:

Bogstavkendskab niveau 5 (Find bogstavets navn)
Eleverne udvikler deres bogstavkendskab ved at matche bogstavets udseende (grafem) og bogstavets navn.

Fonologisk opmærksomhed niveau 5 (Find bogstavet)
Eleverne udvikler deres opmærksomhed på enkeltlyde ved at lytte til en enkeltlyd og finde det tilhørende grafem (bogstav).

Fonologisk analyse niveau 5 (Find den rigtige forlyd)
Eleverne udvikler deres segmenteringsfærdighed ved at matche et ord med den lyd, ordet begynder med.

Fonologisk syntese niveau 5 (Sæt lyde sammen til ord)
Eleverne udvikler deres syntesefærdighed ved at lytte til bogstavernes enkeltlyde i et ord på 2-3 bogstaver og sætte lydene sammen til et ord.

Ordkendskab niveau 5 (Find ord med bestemt slutmorfem)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at finde et sammensat ord, der slutter med en bestemt rodmorfem.

Sprogforståelse niveau 5 (Kombiner og forstå mellem linjerne)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at lytte til små historier med flere informationer og drage de nødvendige følgeslutninger for at finde det rigtige billede.

Eventyrværksted Guldlok

Fx uge

14-15

Eventyrværksted Guldlok
Eventyret optræder i en klassisk tekstudgave, men billedsiden er formentlig lidt anderledes, end eleverne forventede. Derfor kan det anbefales at tale særligt om billedsiden og især bjørnenes udseende, inden man går videre med teksten.

Læs eller afspil Guldlok flere gange, og arbejd med eventyret med udgangspunkt i dialogisk læsning, så eleverne får stadig større (sprogligt) ejerskab til teksten gennem de forskellige oplæsningsrunder. Arbejd gerne med de klassiske eventyrtræk og sammenlign eventuelt med de andre eventyr, som eleverne har arbejdet, fx størrelsesforhold i De tre Bukke Bruse, eventyrtallet 3 i Klods-Hans samt de voksnes bekymring for det fremmede i Rødhætte.

Den tilhørende quiz tager udgangspunkt i elevernes sprog- og lytteforståelse og udfordrer elevernes kendskab til eventyrets handlingsforløb, persongalleri, eventyrelementer, ordbetydning og citater.

I skriveværkstedet kan eleverne gengive deres egen version af eventyret. De kan vælge at (børne-)skrive til ét billede, eller de kan lave en minibog med flere billeder, der tilsammen udgør historiens begyndelse, midte og slutning. Det er vigtigt, at eleverne her får mulighed for at skrive løs på det niveau, de hver især befinder sig på.

Som en del af forløbet anbefaler vi, at klassen arbejder med andre versioner af samme eventyr, fx:

Guldlok og de tre bjørne af Emma Chichester Clark

Dette kan danne udgangspunkt for en samtale om forskellige udgaver af samme eventyr med henblik på arbejdet med ydre personbeskrivelse. Hvordan ser personerne ud i de forskellige versioner, og hvad betyder det for historien?

Sprogværksteder til Guldlok

Fx uge

16-17

Til Guldlok hører 6 læringsspil med forskellige scener fra eventyret. I de digitale sprogværksteder til Guldlok arbejdes der med følgende fagelementer:

Bogstavkendskab niveau 6 (Find ord med bestemt forbogstav)
Eleverne udvikler deres bogstavkendskab ved at matche et bogstav med billedet af et ord, der starter med dette bogstav (funktionelt bogstavkendskab).

Fonologisk opmærksomhed niveau 6 (Find begyndelsesbogstavet)
Eleverne udvikler deres opmærksomhed på enkeltlyde ved at høre et ord og finde det tilhørende begyndelsesbogstav (funktionelt bogstavkendskab).

Fonologisk analyse niveau 6 (Find alle bogstavlyde i et ord)
Eleverne udvikler deres segmenteringsfærdighed ved at lydstave lydrette ord på 2-3 bogstaver.

Fonologisk syntese niveau 6 (Sig alle lyde i et ord)
Eleverne udvikler deres syntesefærdighed ved at lydere sig gennem lydrette ord på 2-3 bogstaver.

Ordkendskab niveau 6 (Lav et sammensat ord)
Eleverne udvikler deres ordkendskab ved at danne sammensatte ord.

Sprogforståelse niveau 6 (Størrelse)
Eleverne udvikler deres sprogforståelse ved at huske informationer om forskellige genstandes størrelse i den rigtige rækkefølge.